Om os

Her kan du læse mere om, hvad Familieværkstedet er og hvordan vi arbejder.

Familieværkstedet er et tilbud til småbørnsfamilier som har oplevet problemer med alkohol, hash eller andre stoffer.

Nogen tænker måske, at små børn ikke opdager rusmiddelproblematikken, og undskyldningen kan måske være, at man kun drikker om aftenen eller kun ryger hash i weekenden. Men børn opdager det. De fornemmer, når mor eller far er påvirkede. De mærker, at sindsstemningen ændres hos mor og far. Når mor og far er påvirkede kan de blive fraværende, vrede, overdrevet kærlige og ustabile. Det er alvorligt, fordi det lille barn er dybt afhængig af stabile sindstilstande hos deres forældre, for at de kan føle sig trygge, set og hørt, for kun der, kan de udvikle sig.

Vi tilbyder b.la.:

  • En legende tilgang til at forstå og bearbejde børns oplevelser og følelser
     
  • Støtte til at overkomme de vanskeligheder rusmidler har forårsaget i jeres familie
     
  • Redskaber til forældreværktøjskassen
     
  • Aktiviteter, der udvikler familielivet
     
  • En tryg, varm og åben atmosfære.

Mange familier har haft alkohol, hash eller andre stoffer tæt inde på livet. Måske er I en af dem? Måske har I gjort noget ved misbruget/forbruget, men ikke fået arbejdet med familielivet. I Familieværkstedet hjælper vi hele familien med at komme på ovenpå efter en rusmiddelproblematik. 

En rusmiddelproblematik påvirker hele familien. Og særligt børnene kan komme i klemme når der er rusmidler i familien.